Nedsmeltning.

Dagen i går var en meget følelsesmæssig dag, med mange skeletter fra fortiden, og en del nye informationer om begivenheder i familien. I går var en god dag. I går var en dag med mange a-ha-oplevelser og lettelse. Dagen i går efterlod mig målløs over dagens indhold.

I nat havde jeg svært ved at falde i søvn. Tankerne kredsede rundt om den ny viden. Hver eneste tanke ledte til den næste, og den næste igen. Det blev ved og ved. Det endte i gråd og endnu mere gråd. Jeg fik først samling på mig selv omkring kl. 4 i morges, efter at jeg havde grædt ud, lyttet til musik, og fået skrevet en mail til min søster om noget af dagens indhold. Jeg gik ud som et lys, da jeg endelig kravlede i seng igen.

Jeg sov længe. Virkelig længe. Jeg sov til kl. 14. og var selvsagt ret groogy, da jeg tumlede ud i køkkenet og tændte for kaffemaskinen. En kande kaffe, og et par smøger senere, fik jeg ordnet lidt husligt (!), og humøret var ganske okay. Jeg var tilpas. Lige for en gangs skyld.

Men så tjekkede jeg min indboks og fandt en mail fra min fagforening. 'Svar udbedes på følgende.....'. Efter lidt ringen rundt, lidt internet søgning og log-in problemer, led min hjerne en total nedsmeltning. Den kortsluttede totalt. Jeg kunne intet overskue. Intet gav mening. Intet!

Det var lige før, at min hjerne eksploderede.

Jeg trippede rundt om mig selv, satte mig i sofaen, rokkede frem og tilbage, gik ud i køkkenet, tilbage til sofaen, gå hen til vinduet i stuen, og sådan fortsatte det.
Jeg var rastløs som jeg aldrig har været det før. Jeg kunne ikke koncentrere mig. Jeg kunne intet huske. Det eneste jeg kunne fokusere på, var det kaos der rasede oppe i mit hoved. Til sidst måtte jeg tænde for anlægget, og skrue absurd højt op for musikken, bare for at overdøve karruselturen i hovedet.

Det hjalp, langsomt, men det hjalp. Dog har jeg været drænet for energi lige siden. Det er ulideligt når hjernen koger over. Helt og andeles uudholdeligt.